Velkommen til Raceteam Advance


lørdag den 15. november 2008

Ö till ö film på Youtube

Part 1: http://www.youtube.com/watch?v=URCK634gJvU&feature=related

Part 2: http://www.youtube.com/watch?v=c4aJlz7TDWQ&feature=related

tirsdag den 7. oktober 2008

Hyggetur på Rønne Å


Morten og Svolde på weekend eventyr i det sydsvenske.



Fed tur med små fosser, høj sol lørdag og god rødvin i shelter. Storm og regn søndag efterfulgt af bernaise-orgie på vejen hjem.

mandag den 15. september 2008

Ö till ö - 60 km ø-hop i den svenske skærgård



Vi fik baghjul af Navy Seals, kystjægere, elite triatleter og seje piger på luftmadrasser, men fik den vildeste oplevelse.

Sjældent har jeg følt mig så velkommen til et race. Det var tydeligt, at arrangørerne, Michael Lemmel og Mats Andersson var opsat på at skabe et uforglemmeligt løb og det lykkedes 100%.

Vi kom en dag tidligere end de øvrige, og blev modtaget med den største gæstfrihed. Om aftenen havde vi en rigtig hyggelig middag, hvor vi også mødte nogle af de øvrige race officials og den ene Seal, der lige var fløjet ind fra Californien.

Allerede under briefingen lørdag aften stod det klart, at det var nogle professionelle herrer, vi havde med at gøre og at det ville blive en lang og våd søndag. 39 km løb, 10 km svømning og 17 km cykling lå forude, så efter den obligatoriske roden rundt med grejet og smøring og efterspænding af svømmefødderne, hoppede vi i posen.

04.30 stod vi op efter en – for nogle - lang nat på sovesalen, hvor stort set alle af de 23 hold sov. Enkelte havde valgt at sove i enkeltværelser, men da Sandhamn er Sveriges svar på Hornbæk, var prisen også derefter.

Morgenmad, kaffe, toiletbesøg og så i våddragten. Starten var sat til kl. 06.00, men vi skulle lige vente på at færgen fra Stockholm til Riga, der sejlede på tværs af det første svømmestræk på 1650 m, sejlede forbi.



06.13 Lød startskuddet og nu var det alvor. 46 neoprenmænd og – kvinder strøg af sted på 2 km løb hen til første vandgang. Der var stor forskel på de forskellige holds udstyr. Nogle kørte den hårde stil uden finner og en meget lille Camel bag. Pigerne, til gengæld, havde henholdsvis en stor badering og en Barbie luftmadras. Min makker og jeg kiggede kort på hinanden uden at sige noget. Det skulle vi senere komme til at fortryde. Vi kørte med alle de hjælpemidler, der findes: Snorkel, finner og plader. Det kom vi også til at fortryde.

Vi var i gang og vejret var perfekt. Både vand- og lufttemperatur lå på ca. 15 grader, og vinden gav kun mindre bølger og det viste sig, at de seneste 5 måneders træning i Øresund og Furesøen var en god investering. Vi kom fint af sted på det første af 21 svømmestræk og snart var vi i gang med at forcere den første ø. Ruten var afmærket hele vejen, så vi skulle bare koncentrere os om at holde os i bevægelse. Det var superfedt for en gangs skyld ikke at skulle tænke på navigationen, men bare køre på. Selv om ruten var utroligt godt afmærket, lykkedes det os alligevel at komme på vildspor et par gange, men det var måske sammenlagt 10 – 15 min., det drejede sig om.



Vi havde regnet med løb på øerne, men vi havde ikke lige tænkt over, at der ikke er noget, der ligner stier på en lille klippeø i skærgården, så jeg vil tro, at halvdelen af det samlede løb var balancering på glat klippe eller forcering af svensk underskov. Det må have taget en krig at sætte alle de rute-markeringer op!

Timerne gik og vi kunne godt se at skiftene mellem løb og svømning tog sin tid med alt det udstyr. Det var fedt på de lange svømmestrækninger, men næste gang kommer vi nok til at revidere strategien. Vi har efterfølgende regnet på, at vi har brugt omkring 2 timer sammenlagt på at komme ind og ud af vandet.

Vi havde tidligere overhalet det andet hold i vores danske delegation, efter de havde ligget foran os i noget tid, men nu mødte vi dem pludselig ved et checkpoint, hvor de var blevet sejlet hen til. Det viste sig, at Peter var blevet skadet og de havde valgt at udgå. Ærgerligt, da de var ellers fint kørende.

Vi begyndte nu at komme faretruende tæt på Cut off tiderne, men med et par minutter før lukketid, nåede vi frem til cykeletapen, der til vores store overraskelse skulle gennemføres på bedstemor-cykel. Det var et ømt syn at se os drøne af sted gennem skoven med to kurve på styret fyldt med kager, bananer og andet godt fra depotet. Det var en fornøjelse at få en lille pause, når det gik ned ad bakke.

Efter cykelturen i det grønne ventede 4 korte passager før Utö, hvor målet var. Her var vi blevet advaret mod strøm, men vi havde ikke troet, at den var så kraftig. På et tidspunkt måtte vi svømme absolut alt, hvad vi kunne bare for at kunne holde trit med strømmen. Vi måtte op på 120% for overhovedet at flytte os, og først da vi kom i læ af en klippepynt, kunne vi få pulsen ned igen og komme i land.

Vi havde igennem sidste del af turen været klar over, at vi ikke lå sidst, så det var lidt surt, at det hold, vi havde ligget og kæmpet med, overhalede os, mens vi endnu engang var ved at tage udstyr af. De havde valgt finner fra, så de var lynhurtigt i og op ad vandet, og det gav virkeligt pote på de korte skift.



Vi nåede ikke at hente dem, men det betød ikke noget for den følelse vi havde, da vi løb over målstregen efter mere end 14 timers strabadser.
Her ventede arrangørerne, vores skadede hold, andre deltagere og et TV-hold på os. Efter et kort interview, strøg vi i det bedste brusebad, jeg nogensinde har fået og nåede lige festmiddag og præmieoverrækkelse uden at komme for sent.

Nu fik vi lejlighed til at høre, hvordan det var gået de andre hold. Pigerne havde med deres oppustelige udstyr opnået en imponerende 1o. Plads, kun 3 pladser efter de amerikanske Navy Seals (!). De helt store vindere blev dog to svenske elite-triatleter, der vandt efter to år i træk at have måttet udgå af løbet.

Vi var bare glade for at have gennemført, så med en vis selvfedme kylede vi nogle fadbamser i hovedet, fortalte nogle løgnehistorier og gik i seng.

Ö till ö er et fænomenalt race jeg kun kan anbefale på det varmeste, ikke mindst på grund af den store naturoplevelse i Skærgården, så næste års taktik er allerede ved at blive lagt.

Læs artikel skrevet af vinderne her

Foto: Malcolm Hanes

Mere om ø til ø

onsdag den 27. august 2008

Hyggetur i kajak

Og vi havde hele Immlen for os selv... Måske fordi det regnede i 23 timer i træk....! 


onsdag den 13. august 2008

ö till ö

Her er så vanvidet: Starter i øverste højre hjørne i Sandhamn om lørdagen, og ender på et tidspunkt i nederste venstre hjørne i Utö i løbet af søndagen. I mellem de to byer, svømmer vi små 11 km, løber 35 km, cykler 17 km og hygger i et telt et eller andet sted i midten af ruten lørdag nat..., følg med på otillo.se hvor alle deltagere bliver udstyret med gps sendere, så der skulle være live tracking i løbet.

christiansborg rundt

Den 30. august deltager spandex drengene i et hygge svøm omkring Christiansborg. sidste chance for at se om vi synker, eller kan holde os flydene og vise resten af danmark, hvor lækre vi er i vores gummidragter. som Phelps har vist, drejer det sig bare om at have to badehætter på - hvor svært kan det være...,

Klar til mødet med Navy Seals og kystjægerne
















Kønt er det ikke, men de seneste måneder har disse besynderlige spandexmænd gjort Øresund usikker. Vi har svømmetrænet, testet udstyr og løbet med våddragt i skoven - til stor undren for mange forbipasserende. Det er muligt vi er blevet opfattet som seksuelle afvigere, og det er der sikkert noget om. Vi nærmer os d. 5-6 sep., men vi er klar til udfordringen. Vi går benhårdt efter en placering i top 3, og da der i skrivende stund ikke er flere hold tilmeldt 2-dages udgaven, tror vi på medaljer.

mandag den 11. august 2008

MSOQ video - Day 2

Team Advance på Borneo. Her ses et kort sammendrag fra dag 2 ud af 5...

Down memory lane/ MSOQ 2003






I 2003 deltog Team Advance i MSOQ på Borneo. På 5 dage tilbage lagde vi 500 km ind over det nordlige Borneo på hhv. MTB, kajak, løb og klatring. Holdet kom i mål på 19 pladsen...

Lidt billeder:

torsdag den 5. juni 2008

Coastzone Extreme Marathon


Det blev til en 5. plads i mix klassen i årets extreme marathon for Svolde og fruen.
Vi løb ca. 50-55 km i mellem-hårdt terræn over 2 dage med fuld oppakning på ryggen, vandgange i Gudenåen og overnatning i telt. Det var kanonfedt vejr og en fantastisk oplevelse. Se evt. billeder her: http://www.coastzonex.dk/pic/2008/

tirsdag den 6. maj 2008

Orienteringsløb med Søllerød O-klub

Der er o-løbs sommertræning



Mødetid: Torsdag, d. 8. maj2008, kl. 17.30 – 18.00.
Mål lukkes kl. 19.00, så planlæg din start, så du får mest muligt ud af træningen.

Mødested: P-pladsen ved 18 km-stenen på Birkerød Kongevej.
Skærm ved indkørsel til pladsen.

Baner: Lang bane: 6,7 km med 17 poster – Mange nye postplaceringer og stræk.
Banen kan let afkortes til 3, 4 eller 5 km.

Lettere bane: 2,6 km med 10 poster på eller ved ledelinier.


Kort: Nyeste udgave af Rude Skov-kortet, pakket i plastlomme. 1:10.000.

Poster: På lang bane er der NYE SKÆRME, som står så flot til den friskgrønne skov.
Lettere bane er forsynet med de velkendte rød-hvide plaststrimler.

Skoven: Lækker åben og løbevenlig i store partier.
Langbaneløberne kommer forbi 3 smukke søer.
Der løbes en slynge i skovens midterparti og videre op i skovens nordvestlige del.

Næste gang:
Torsdag, d. 15. maj 2008 er der træning i Trørød Hegn – det bliver vildt og vildt svært.
Mødested vestlige P-plads på Trørødvej.


"Vi løber kluntet, men har det sjovt ...." Hafferlaffen

torsdag den 27. marts 2008

Gump & Weissmuller

Vi har testet actioncam 1, og det er vandtæt. Desværre fik vi en bademester på nakken der ikke var helt tilfreds med at vi filmede. Tønne er indtil videre den hurtigste i vandet - MEN Svoldes nye turbo-wetsuit gjorde at han kunne svømme mere end én bane uden at kaste op. Vi sender et par varme hilsener til Morten, der måtte redde verden på jobbet, og Peter der skulle til full contact extreme pilates.

mandag den 24. marts 2008

Svømning og våddragter

Hey boyz, har lige nørdet lidt og fundet et par interessante links:

Våddragter:
http://www.lets-tri.eu/?p=157

Svømning i åbent vand:
http://www.lets-tri.eu/?p=156

http://www.lets-tri.eu/category/sv%c3%b8mning/

// Svolde

fredag den 14. marts 2008

Fed Blog :-)


Vi ses i Hareskoven!!!
Stor klinge ;-)

mandag den 10. marts 2008

Molboløb 2008


Mand set i skov, ikke sikker på hvor han var henne..., :o) 
Super løbsserie, go' træning: molboloeb.dk
Glæder os til 2009!

torsdag den 6. marts 2008

Udfordringen til efteråret














Så er træningen gået i gang til efterårets vanvid. Peter skal af med dunken og svolde skal have trænet tændstikarmene. Morten sympati-træner med han visne ryg.
http://www.otillo.se

Holdet i Dubai

tirsdag den 22. januar 2008

Mayrhofen - Østrig



Gensyn med Alperne

Manden er jo sindsyg

















Peter Svenningsen er hoppet i havnen for at svømme rundt om Christiansborg - en tur på ca. 2 km

Træningstur i Rude skov



Holdet har lige anskaffet sig et hjelmkamera, så det skulle Morten og Svolde lige prøve...